Stof til eftertanke hos DBU
Idag kan man læse på DBU's hjemmeside en fin artikel om en fodboltræner fra EGIF der til at begynde med slet ikke interesserede sig for fodbold, men nu træner et hold, og ville ikke opgive det for noget i verden!
Sådan er der måske mange der har det i hjemmene. Man tænker på at lave noget frivilligt arbejde, men man ved ikke rigtig hvad det skal være.
Jeg har gennem mit eget virke som fodboldtræner hørt mange forældre som har hjulpet med på diverse hold at hvis de bare havde tiden ville de elske at træne deres søn/datters hold et par gange om ugen.
I både EGIF og Fredericia KFUM der begge er den del af Fredericia KF samarbejdet har vi hold i alle aldre, og så sent som i forrige uge startede KFUM et pigehold for de mindste.
Det er så givende at se de små rende rundt og nyde legen med bolden, det sociale og bare være børn.
Jeg vil klart anbefale alle der kunne have den mindste interesse i at træne fodbold at komme ud og se træningen, snakke med trænerne og se hvor glade pigerne er gang på gang.
Der er mange ting man kan være på et hold: Træner, assistent, holdleder og bare hjælper. Det vigtigste er at man engagerer sig i sit barn/sine børn. Det kan man blandt andet gøre ved at blive forældre træner, og det giver så meget igen. Ikke kun i forholdet til sine egne børn.
Artiklen fra DBU kan læses her: https://www.dbujylland.dk/nyheder/fra-uinteresseret-til-passioneret-pigetraener/?fbclid=IwAR2AoGD6GWB521hoIoCfxu1g90KAE6FylCFKmFpDmh8GcWKnIjK30iT3aVs
